Sen fravænning gjorde kål på diarré

En halv snes køer med lige så mange småkalve går og hygger sig på en græsmark uden for kostalden på Klemborg syd for Give. 

De ældste kalve er nogle uger gamle, og de yngste – et hold tvillinger født i dag, bliver sat ind i flokken i morgen, når moderbindingen er godt etableret. Kalvene går sammen med deres mor de første tre uger og får her al den mælk, de kan drikke. Eneste adskillelse sker, når koen to gange om dagen bliver malket i en af gårdens to malkerobotter.

Sådan har kalvepasningen foregået de seneste fem år hos Eigil Phillipsen, Give. Han passer køerne, og køerne passer kalvene. Tre uger gamle kommer kalvene i fællesbokse.

Til kamp mod Rota Corona

Fravænningsalder er ved at blive et varmt emne i den økologiske mælkeproduktion. Omverdenen sætter spørgsmålstegn ved den almindelige praksis, der adskiller kalv og ko efter blot et døgn. Landmændene har deres grunde, men særligt naturligt for ko og kalv kan man ikke kalde denne praksis. Det er nu ikke derfor, Eigil Phillipsen i sin tid gik over til sen fravænning. Der var helt andre grunde.

»Jeg fik konstateret Rota Corona virus hos kalvene. Den var hård ved dem, men man kan vaccinere, og det var det råd, dyrlægen gav. Jeg er bare lidt doven, og jeg er ikke vild med at gå og stikke rutinemæssigt i kalvene, så jeg prøvede i stedet at lade dem blive sammen med køerne. Det var muligt, fordi vi året før havde bygget et velfærdsafsnit med dybstrøelse lige op ad malkestalden, hvor de kunne gå,« fortæller Eigil Phillipsen.

Forsøget faldt heldigt ud. Kalvene overlevede, og der er ikke Rota Corona-virus i besætningen i dag. Uden virus kunne Eigil snildt vende tilbage til den gamle praksis, men det gør han ikke.

»Jeg synes, det er tiltalende at se på. De hygger sig sammen. Nogen ville nok mene, det er noget rod, at kalvene kan løbe frit rundt, men de bliver altid i nærheden, og når jeg kalder køerne hjem til malkning, kommer hele flokken. Det er sjovt at se,« siger Eigil Phillipsen med et stort smil.

Flere fordele end ulemper

Han hævder ikke, at hans metode er den rigtige, men den fungerer godt for ham, og han ser flere fordele end ulemper: Kalvene kommer rigtig godt i gang, når de har fri adgang til mælk. 

Eigil vurderer, at de drikker op mod 10-12 liter om dagen, og en tilvækst på omkring 1 kg om dagen er ikke et særsyn. Han oplever desuden at have sunde kalve, som nok kan få lidt tynd mave, men aldrig alvorlig diarre. På plussiden tæller også, at det arbejdsmæssigt er et nemt system, men der skal opsyn til, for en gang imellem sker det, at en kalv skal have hjælp til at drikke.

Ulempen er mindre mælk i mælketanken, men det lever han med de få uger, der er tale om. At kalvene løber frit rundt, nævner han som en potentiel ulempe, men selv synes han ikke, det er et problem. Mere end tre uger har han dog ikke lyst til at have dem i fri dressur, for de bliver så selvstændige, som han siger. De skal også kunne fanges ind igen. Det gør han typisk, mens koen er i malkerobotten.

»Der er nogle ting, som godt kunne indrettes mere smart, hvis man ville. Skåneafdelingen, som flokken går i om vinteren, er fx ikke beregnet til kalve. Det ville være godt, hvis der var et kalveskjul, hvor jeg kunne vænne dem til kalveblanding og fuldfoder,« konstaterer Eigil Phillipsen.

Fravænning er ikke sværere

Savn og brølen er en af de ulemper, der ofte bliver nævnt, når man taler om sen fravænning. Eigil Phillipsen synes nu ikke, det er sværere at tage kalvene fra efter tre uger.

»Jo, de brøler, men jeg synes, det er samme uro, om det er et døgn eller tre uger,« siger han.

Ved fravænningen skal Eigils kalve lære at drikke af fad. Det er ikke optimalt, men i hverdagen synes han, det går rimeligt godt, fordi kalvene er vant til at få meget mælk og er motiverede for at drikke. Han overvejer dog at anskaffe en suttespand til de mest genstridige kalve. Mælkemængden efter fravænning er otte liter i døgnet. Hertil får kalvene køernes fuldfoder og en kalveblanding.

Karen Munk Nielsen er kommunikationskonsulent i Økologisk Landsforening.